Bekæmp inflammation med 
Sportscreme

Når muskler, led eller sener bliver udsat for overbelastning kan der opstå inflammation i vævet. Inflammation er en smertefuld tilstand, som hæmmer dig i at genoptage fysisk aktivitet. Når overbelastning fører til inflammation er det derfor vigtigt, at give det berørte område de bedst mulige forudsætninger for at reparere sig selv. Med sine anti-inflammatoriske egenskaber hjælper SPORTSCREME din krop med at komme til hægterne, så du hurtigt og sikkert kan trække i træningstøjet på ny.

Hvad er inflammation?

Inflammation er den betegnelse, der bruges, når der opstår en betændelsestilstand i kroppen, som følge af skader på kroppens væv, heriblandt muskelskader, seneskader og ledbåndsskader. Modsat infektion, hvor det er udefrakommende mikroorganismer, der forårsager betændelsen, så er inflammation et udtryk for kroppens egen reaktion mod vævsskader. I bund og grund er inflammation faktisk en god ting – det er nemlig kroppens indsats for at reparere og hele det skadede væv. Men helingsprocessen kan tage tid og inflammationen kan forårsage en del smerte og være en ubehagelig, vedvarende hindring for genoptagelse af fysisk aktivitet.

Når der opstår inflammation i muskler, sener eller led kan betændelsestilstanden typisk identificeres ved smerter, hævelse og til tider rødme på huden på det pågældende område. Inflammation kan også føre til nedsat funktionsevne, som følge af smerte og hævelse. Der er en del klassiske overbelastningsskader, som ofte fører til inflammation. Dette indebærer skader som tennisalbue, løberknæ, skinnebensbetændelse, hælspore, seneskedehindebetændelse og musearm.

Tag inflammationen alvorligt

En inflammationstilstand kan være en langvarig proces, særligt hvis tilstanden ikke tages alvorligt. For at vide hvordan man skal forholde sig til en inflammationstilstand er det vigtigt at finde ud af, hvorvidt det er en akut sportsskade eller en overbelastningsskade, der har medført inflammationen.

Ved akutte sportsskader (f.eks. fibersprængninger, forstuvninger i ankler eller håndled, forvredne knæ eller knoglebrud) skal man indstille aktiviteten med det samme og forholde sig fuldstændig i ro og afhængigt af skadens omfang, kan det være nødvendigt at tage på skadestuen eller kontakte egen læge. Er inflammationen derimod opstået som følge af en overbelastningsskade, håndteres situationen på lidt anden vis.

Gå varsomt til værks ved overbelastningsskader

Ved inflammation forårsaget af overbelastning bør man, ligesom ved akutte skader, først og fremmest give kroppen ro. Fysisk aktivitet kan dog genoptages hurtigere end ved akutte skader, men med forbehold. Ved genoptagelse af aktivitet bør man være skånsom mod det inflammerede område og fokusere på, at give vævet de bedst mulige forudsætninger for heling. Dette kan gøres gennem genoptræning, hvor der fokuseres på en gradvis genaktivering af det ramte område og på at styrke stabiliserende muskelgrupper, som kan aflaste det overbelastede område. Det er desuden vigtigt at sætte skub i blodtilførslen til det berørte område, således at der tilføres næringsstoffer til området og affaldsstofferne i sammen ombæring transporteres væk.

Bekæmp inflammation med Sportscreme

Hvis du er blevet ramt af inflammation i muskler, led eller sener kan du benytte SPORTSCREME, når du genoptage den fysiske aktivitet. Ved hjælp af naturlige virksomme stoffer lindrer og behandler SPORTSCREME inflammation forårsaget af bl.a. overbelastning. SPORTSCREME indeholder det aktive stof mentol, som dæmper smerteoplevelsen ved muskelømhed og inflammation. Mentols vasoaktive egenskaber sørger for øget blodgennemstrømningen og dermed også øget tilførsel af ilt og næringstoffer til det berørte område. Det aktive stof terpinen-4-ol, som også er en af hovedkomponenterne i SPORTSCREME, har stærke anti-inflammatoriske egenskaber, som undertrykker udviklingen af inflammation i vævet.

Forebyg inflammation med Sportscreme

Inflammation har det med at komme og gå. Har du tidligere døjet med skinnebensbetændelse, tennisalbue eller lignende kan du med fordel foregribe at de inflammatoriske tilstande opstår på ny. SPORTSCREME virker ikke blot behandlende, men også forebyggende mod inflammation. Det aktive stof terpinen-4-ol holder inflammationen stangen, sådan at du bekymringsfrit kan træne eller dyrke din foretrukne sportsgren, uden frygt for smerter.

Sådan anvender du Sportscreme

SPORTSCREME kan anvendes både forebyggende og behandlende i forbindelse med inflammatoriske tilstande.

Anvend SPORTSCREME på de udsatte muskler, led eller sener. Påfør cremen 2-3 gange dagligt for optimal effekt i en mængde, der matcher størrelsen af de berørte område. Massér SPORTSCREME ind i huden indtil cremen er helt absorberet.